Af: Hearly Mayr

PORT-AU-PRINCE, Haiti— Når en mad ration bliver givet til en af de overlevende fra jordskælvet I Haiti er det slutningen på en lang rejse der højst sandsyneligt begyndte I et tætpakket FN kontor tæt på Port-au-Princes lufthavnens eneste landingsbane.

På denne dag, hvor FN-medarbejdere, hjælpearbejdere og internationale mødes i det der er blevet et travlt mødested på FN missionen i Haitis (MINUSTAH) grund, ankommer Luiz Camargo, et medlem fra ADRAs katastrofe beredskab, der tager sig af at anskaffe fødevarerne, og Jean Max, der er frivillig koordinator, med intention om at forlade stedet igen med mere end 100 tons ris, bønner, olie og salt.

Først papirarbejdet. Selvom der allerede er indgivet en anmodning om udlevering af maden tidligere på ugen til FNs fødevareprogram (WFP), der samarbejder med humanitære organisationer som ADRA for at udlevere mad mere effektivt, så forlader maden ikke stedet før Luiz og Jean Max har fundet nok lastbiler til at transportere maden. Med en mobiltelefon laver to nogle hurtige udregninger for at se cirka hvor mange sække mad der skal flyttes. Mere end 4.000.

Tallene er pr 1/2-2010

Vandrende fra kontor til kontor får de kontakt med en franskmand fra WFP, der virker som om han har styr på det med fødevarer og logistik. Luiz giver ham en anmodning der udspecificerer hvilken slags fødevarer der skal udleveres og hvad det vejer.

“C’est pour la bouffe”— “Det drejer sig om maden,” siger manden og viser anmodning til en kollega, der kigger op fra sin computer og siger god for udleveringen.

Maden skal læsses på fire lastbiler – to store ADRA vogne og to lastbiler, der er stillet gratis til rådighed af Handicap International, en NGO der arbejder med FN – men selve udleveringen af maden foregår et andet sted, nogle kilometer oppe ad vejen til Port-au-Prince.

Ved porten til det store Shodecosa lager, hvor WFP lejer hundrede tusindvis af kvadratmeter lagerplads til opbevaring af den mad, det er planlagt skal uddeles til sultne haitianere, er processen med at komme ind i ’de hellige gemakker’ afhængig af den rette kombination af godkendte papirer, kontakter og sprog, så man kan udtrykke, hvor presserende og vigtigt det er, at man kommer ind og så ud igen med dusinvis af tons af værdifuld og efterspurgt mad.

En flok af mennesker er forsamlet udenfor. Det er hovedsageligt unge Haitianske mænd på udkig efter arbejde eller mad. Biler og lastvogne trænger igennem mængden, centimeter for centimeter, hver gang porten åbnes for at lade et køretøj komme igennem. Trafikken på hovedvejen bagved klumper ammen. Kaosset og varmen blander sig på dette sted.

”Alting er kompliceret, og det er det samme hver eneste dag, ” siger Jean Max.

På den anden side af porten, da konvojen af lastbiler endelig er slupper igennem, er det som om byen forsvinder bag de lukkede døre. Jean Max, der er fra Port-au-Prince og ved, hvordan man får tingene til at glide, hopper ud af ADRAs pick-up og går i gang med at finde en, der har autoritet nok til at fortælle, hvilken lagerhal maden er i.

Det er tidligt på eftermiddagen allerede, og processen med at skaffe den her ladning mad har været i gang siden klokken syv i morges – det er hvis du inkluderer køreturen fra ADRAs kommando central på den anden side af byen til FNs kontorer ved lufthavnen, og derfra til lagerhallen.

Da først maden er fundet går lastningen nemt og smertefrit. Lastvognene rykker ind, en ad gangen, og mændene laster sækkene med usædvanelig effektivitet, hvilket beviser, at det i hvert fald ikke er her, at der opstår forsinkelser i udleveringen af maden. Mens de arbejder, fortæller de vittigheder og andre synger i takt med at de læsser sækkene med pinto bønner fra Argentina, ris og grøntsager fra USA og salt på lastbilerne.

Herfra er der virkelig fremdrift i madens rejse frem mod endemålet, som lastbilerne passerer igennem Port-aud-Princes tætpakkede gader på vej mod Carrefour, et kvarter i den sydvestlige del af byen, hvor ADRA har udleveret nødhjæp til tusindvis af folk over de sidste par uger.

Når ladningerne med fødevarer forlader depotet bliver de fulgt på vej af FN soldater, der allerede er et almindeligt syn i gaderne. Uden deres eskorte ville transporten være i fare for at blive røvet og medarbejdernes liv være i fare.

Med hjælp fra haitianske frivillige, der selv er påvirkede af tragedien, kommer maden hurtigt frem til dem der har mest brug for den.

”De fleste af dem er selv ofre, der hjælper ofre,” fortæller Jean Max om de frivillige, han koordinerer. ”De arbejder modigt og jeg værdsætter virkelig deres indsats.”

 

Maden begynder at ankomme ved de forskellige distribuerings poster, hvor den bliver givet til familier der har mistet deres hjem eller er bange for at vende hjem til deres hus - mødre og børn der bor i hjemmelavet teltkonstruktionerfordi de mistede alt under jordskælvet og forældreløse børn der i dag er endnu mere udsatte end de var før jordskælvet.

Artiklen er oversat fra engelsk af ADRA Danmark - original findes på ADRA Ínternationals hjemmeside her.