



Machomænd, kærlighed og sex Igennem tre år har ADRA Danmark samarbejdet med en række forskere og studerende, og det har blandt andet resulteret i ny spændende viden om, hvad en rigtig mand i Rwanda er.
På et seminar d. 28. januar, arrangeret af ADRA Danmark, Aidsnet, ENRECA Health og Institut for Menneskerettigheder blev mænds rolle i aids-arbejdet diskuteret, og der blev sat fokus på fordelene ved et stærkt samarbejde mellem NGO-verdenen og forskningsverdenen. I hiv-forebyggelse, kommer man alt for ofte til blot at fortælle fortæller folk de tre gyldne regler A,B og C (afholdenhed, hold dig til en partner og brug kondom)og så regner man med at de betyder at folk ændre deres adfærdsmønstre. De senere år har der dog også været et stort fokus på at kvinder er i højrisiko for at blive smittet - blandt andet når fattigdom tvinger dem ud i prostitution.
Innovativt at arbejde med mænd I det hele taget er det meste hiv og aids-arbejde fokuseret på kvinder, da kvinder er meget mere udsatte og sårbare end mænd, når det kommer til både risikoen for at blive smittet med hiv og til at bære byrderne, når aids svækker et familiemedlem.
Men i forbindelse med det innovative hiv-forebyggelses projekt ’Uniformerede personale og fængelsindsatte’ (UPP) i Rwanda tog ADRA Danmark dog en lidt anden vinkel på hiv. Her arbejdede man aktivt med mænd, kønsroller og maskulinitetsforståelser blandt ’mænd i uniform’ – soldater, politimænd, ’hjemmeværnsmænd’ og fængselsindsatte.
”Det kom sig af et tidligere projekt, vi havde lavet, der var rettet mod unge. De fleste soldater er jo unge, så derfor deltog de ofte i aktiviteterne, og det begyndte at gå op for os, at der måske er nogle særlige forhold, der gør sig gældende for soldaterne,” fortæller Geoffrey Kayonde, der er projektleder på UPP projektet. ![]() UPP-projektet forsøgte at skabe dialog mellem mænd og kvinder. Udover mændene blev deres koner ude på landet inddraget og prostituerede i området omkring kasernen.
En farlig målgruppe Politimænd, soldater og fængselsindsatte er den befolkningsgruppe i Rwanda, der har den højeste rate af hiv-smittede, og det er en tendens, der er endog mere synlig i de øvrige afrikanske lande. Det hænger især sammen med, at soldater og politimænd ofte har udenomsægteskabelige seksuelle forhold – enten har de flere kærester på en gang eller de går til prostituerede. Alligevel er det meget få projekter, der arbejder direkte med den målgruppe. Når mange projekter har valgt at gå udenom denne målgruppe, hænger det nok i høj grad sammen med de bureaukratiske udfordringer, som især de militære institutioner repræsenterer, og som til dels også gør sig gældende, når det kommer til politiet.
Men samtidig er tanken om at tale med soldater om deres maskulinitet, og måske endda stille spørgsmålstegn ved den, en smule skræmmende – og kan man i det hele taget det? Soldaterne og politimænd er jo sådan nogle machomænd, og det kan man vel ikke lave om på?
Projektet udviklede også noget informationsmateriale rettet direkte mod soldaterne - den mest populære plakat var denne hvor en soldat trøster sin kammerat efter han er testet hiv-positiv.
Et studie af manden Derfor valgte ADRA Danmark at lægge en forsknings- og dokumentationslinje ind som en del af projektet, der kunne belyse den problemstilling og informere projektet. Det blev konsulentfirmaet ’Bistandsbureauet’ ved Annemette Danielsen, der kom til at stå for den del, og de fik forsker ved Københavns Universitet Bjarke Oxlund til at lave et studie af de maskulinitetsforståelser, der florerer blandt ’mænd i uniform’, og hvordan det hænger sammen med deres risiko for at blive smittet med hiv. ![]() Bjarke Oxlund er antropolog og har blandt andet studeret universitetsstuderende i Sydafrikas kæresteforhold.
”En rigtig mand i Rwanda er forsørger, han er ansvarsfuld, hæderlig, flittig og i stand til at tage beslutninger,” fortæller Bjarke Oxlund om resultatet af hans undersøgelse. Han fortæller desuden, at selvom mænd i Rwanda også udviser såkaldt ’risikofyldt adfærd’, hvor de har flere seksuelle partnere og går til prostituerede, så er det noget, der foregår i hemmelighed, og ikke noget man bliver beundret for af andre mænd. ”Mænd i Rwanda praler ikke med deres seksuelle eskapader.”
Det var en smule overraskende, at også soldaterne og politimændene gav udtryk for det synspunkt - da forskning i det sydlige og østlige Afrika ellers har vist, at der er en sammenhæng mellem mænds selvidentitet og et behov for at have mange seksuelle partnere for at bevise, at man er en rigtig mand.
Overraskende resultater Og både de analyser, der blev lavet før projektet gik i gang og Bjarke Oxlunds undersøgelse viste at soldaterne og politimændene indgik i risikofyldte seksuelle forhold, hvor der ikke blev anvendt kondom. Men undersøgelsen viste, at det ikke kun hænger sammen med det at skulle bevise sig som en rigtig mand, men også de forhold som soldater og politimænd lever under.
For selvom forsørgerrollen er den mest dominerende i rwandanesiske mænds maskulinitetsforståelse, så lægges der også stor vægt på seksuel formåen – en rigtig mand kan levere på den seksuelle front og producere mange børn. Soldater og politimænd er udfordret på deres maskulinitet i forhold til både rollen som forsørger og på at bevise deres seksuelle formåen. De er nemlig oftest udstationeret i et embede væk fra deres familier, og der kan gå op til seks måneder mellem at de ser deres kone eller kæreste. De er derfor blevet frataget muligheden for at tage sig af deres familie og deres kone og dermed for at være rigtige mænd. UPP-projektet formåede at få soldaterne og politimændene til i højere grad at bruge kondom.
Så når politimændene og soldaterne går til prostituerede eller bliver kæreste med unge piger, så er det nedbrudte ensomme mænd, der søger trøst og genoprejsning for deres tabte maskulinitet. Hvilket måske var forventet – det var bare en anden type maskulinitet, end den man havde regnet med.
|
|||||||||||