Print side
 Print
RSS Feed
 RSS Feed
Søg
Søg
  » Forside  » Om ADRA Danmark  » Samarbejdspartnere
 

Samarbejdspartnere

 

Her kan du finde nyttige links for mere baggrund om ADRA Danmarks samarbejdspartnere.
 

Adventistkirken
Adventistkirken eller Syvende Dags Adventistkirken er en frikirke, som har sit udspring i USA og kom til Danmark i 1877. I dag er der godt 2.700 adventister i Danmark, men på verdensplan er kirken stærkt voksende med mere end 14 millioner medlemmer. 


ADRA Danmark har altid haft et tæt og frugtbart samarbejde med Adventistkirken. Samarbejdet, der spænder over direkte økonomisk støtte, samarbejde med de 46 adventistkirker i Danmark, frivilligt indsamlingsarbejde (Hjælpeaktionen) samt mediesamarbejde, er en af årsagerne til, at ADRA Danmark har kunnet fastholde en konstant lav administrationsprocent.


AIDSnet
AIDSnet er et netværk af humanitære organissationer, forskningsinstitutioner og individuelle ressource personer, der arbejder med HIV/AIDS i lavindkomst-lande. ADRA Danmark er en del af dette netværk.

Børne- og Ungdomsnetværket
Børne- og Ungdomsnetværket er et fagligt netværk, der består af 30 danske organisationer og institutioner, der arbejder med børn og unge som målgruppe for udviklingsbistand. ADRA Danmark er en del af dette netværk.


Danida

Udenrigsministeriets afdeling for udviklingsbistand, Danida, er ADRA Danmarks største donor.
(Danida = Danish International Development Assistance)

Dansk Flygtningehjælp
ADRA Danmark er medlem af Dansk Flygtningehjælp. 

ECHO (link in english)
Den humanitære nødhjælpsafdeling i EU, der støtter projekter for ofre for naturkatastrofer og konflikter udenfor EU. Hjælpen uddeles til ofre uanset deres race, etnisk gruppe, religion, køn, alder, nationalitet eller politiske standpunkt. 


Kønsnetværket

Som medlem af Kønsnetværket arbejder ADRA Danmark for at styrke fokus på og indarbejdelse af køns- og menneskerettighedsperspektivet samt ligestilling i planlægning og implementering af politik og strategier i udviklingsorganisationerne i såvel nord som i syd.


NGO-Forum

ADRA Danmark er medlem af NGO-Forums stående udvalg. NGO-Forum er det centrale samarbejdsorgan for danske organisationer, der har interesse i dansk udviklingsbistand og Danmarks deltagelse i det internationale udviklingsarbejde. NGO-Forum har som formål at deltage aktivt i dialogen om dansk udviklingsbistand og Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde mellem myndigheder, politikere og medier.


Projektrådgivningen
ADRA Danmark er medlem af Projektrådgivningen.

 
Uddannelsesnetværket
Netværkets formål er at styrke danske NGOers faglige kapacitet indenfor deres indsatsområder, og bidrage til den bistandspolitiske debat om uddannelse indenfor forskellige områder. Netværket tæller i dag 18 danske NGOer, som alle arbejder med uddannelse i forskellige Syd-sammenhænge.

 

 

Andre

Nordic Light
Nordic Light består af unge professionelle kammermusikere fra Danmark, Norge eller Sverige. De spiller klassisk musik på eliteniveau, blandt andet til fordel for ADRA Danmarks projekter i Afrika.

ADRA Danmark  |  Concordiavej 16  |  2850 N?rum  |  Tlf.: +45 4558 7700  |  Fax: +45 4558 7701  |  Gironr.: 868 8222  |  CVR nr.: 2007 4035  |  Email: info@adra.dk