Karamojongerne lever i den nordøstlige region Karamoja på grænsen til Kenya og Sydsudan. Folket grupperer sig efter klan og territorie og er kendt for at bruge krigeriske metoder til at nå deres mål.
Karamojonger lever af deres kvæg og vil dø for deres kvæg. Derfor var Karamoja i mange år en ustabil region, hvor mange mistede livet i hyppige klanfejder. Årsagen til konflikterne var ofte, at klanerne stjal kvæg fra hinanden.
Før Ugandas regering, senest i 2010, afvæbnede befolkningen, ejede de fleste voksne mænd en AK47, som de altid bar rundt på.
Karamojongerne er historisk set pastoralister med kvæghold. Mænd og drenge bevæger sig sæsonbetonet over større landområder for at finde vand og mad til deres dyr, mens kvinder passer deres bosættelser, også kendt som manyataer.
Det ses i større og større udstrækning, at karamojongerne fokuserer på landbrug, eftersom livet som pastoralist bliver sværere og sværere.
Karamojongernes samfundssystem er et patriarkalsk opbygget alders-hierarki, men matrilokalt. Det vil sige, at manden flytter ind til sin kommende kones familie. Manden skal betale brudepris til pigens forældre, typisk i form af kvæg eller geder, før ægteskabet er accepteret. Kan han ikke det, bliver han smidt ud.
Er manden rig, har han mulighed for at tage flere koner, hvis han kan forsørge dem. Kvinderne tager sig af køkkenhaven og børnene.
Karamoja er stadig en af landets mest økonomisk tilbagestående regioner. Uddannelsesniveauet er lavere end i andre provinser. Mange er analfabeter, og en skoleuddannelse har typisk ikke været en prioritet.
Mange mænd er bange for, at uddannelse gør kvinder besværlige og foretrækker ofte at gifte sig med en uuddannet kvinde.
Det meste af ADRA’s arbejde i Karamoja handler om at udfordre sociale normer og traditioner, som kan anses for uhensigtsmæssige.
Se mere om vores arbejde i Uganda her
“Alle har lige ret til at følge og udleve deres egne drømme og evner. Derfor kæmper vi side om side med vores medmennesker for at styrke deres stemme”
Din browser er forældet!
Du benytter en forældet browser og vil ikke få den optimale oplevelse på siden.
Overvej at hente en af følgende browsere: