Støt nu

Syrien

I Syrien hjælper ADRA Danmark ofre for krigen, der siden 2011 har drevet millioner på flugt.

born-Syrien
Syriske børn på flugt i deres eget land har igen fået et hjem med adgang til vand, toilet og elektricitet

Krigen i Syrien er nu gået ind i sit 8. år og har skabt den største humanitære krise siden 2. Verdenskrig.

ADRA hjælper internt fordrevne, som er flygtet til områderne omkring Damascus. Her bor de i tomme skoler og ufærdige huse. ADRA renoverer bygningerne, så de internt fordrevne familier har adgang til rent vand, toilet, bad og vaskefaciliteter.

ADRA etablerer også vand- og kloaknetværk, uddeler hygiejnepakker og underviser i basal hygiejne. I samarbejde med Syriske Røde Halvmåne (SARC) har vi også et sundhedscenter til behandling af både fysiske og psykiske krigsskader.

13 mio. har brug for hjælp

Mere end 13 millioner i landet har brug for humanitær hjælp. De mangler mad, adgang til rent vand, sanitære forhold og lægehjælp. Næsten fem millioner befinder sig i områder, hvor det er vanskeligt at komme ud med nødhjælp på grund af de intense kampe og mangel på sikkerhed.

Civilbefolkningen er de primære ofre for krigen, der indtil videre har kostet mindst en kvart million mennesker livet, mange af dem børn. 6,5 millioner er blevet fordrevet fra deres hjem, nogle af dem adskillige gange i løbet af konflikten. Mange af dem har ingen udsigt til at kunne vende hjem foreløbig.

Krigshandlingerne har ødelagt hospitaler, skoler, vandforsyning og elektricitet. Over halvdelen af Syriens hospitaler er blevet ødelagt eller beskadiget som følge af krisen, og der er mangel på sundhedspersonale og medicin. En fjerdedel af skolerne er blevet ødelagt eller bruges som midlertidig husly for de mange internt fordrevne.

Over fire millioner er indtil videre flygtet ud af Syrien, de fleste til nabolande som Libanon, Tyrkiet og Jordan. De mange flygtninge lægger et stort på nabolandenes ressourcer, der er ved at blive brugt op.

Her arbejder vi…



*Burundi *Malawi *Rwanda *Sudan *Sydsudan *Syrien *Uganda *Yemen