Syrien

Forestil dig, at du ikke kan leve i sikkerhed og ikke har adgang til sundhedsvæsen, mad, rent vand, bolig, uddannelse osv. Det er virkeligheden for millioner af mennesker i det konfliktfyldte Syrien, hvor ADRA Danmark yder akut humanitær bistand

Krigen i Syrien har stået på siden 2011. 6.2 mio. mennesker, hvoraf godt en tredjedel er børn, lever som internt fordrevne. Antallet gør dem til den største gruppe internt fordrevne i verden, og det er den målgruppe, ADRA Danmark især forsøger at hjælpe.

ADRA Danmarks projekter i Syrien

”Krigen har resulteret i en kæmpe humanitær krise, og vi yder akut nødhjælp i de situationer og områder, hvor der er mange internt fordrevne. Det gør vi i samarbejde med andre partnere, og det kan f.eks. være i form af hygiejnepakker, midlertidig bolig, adgang til rent vand osv.,” siger Karen Garly Andersen, ADRA Danmarks humanitære koordinator for Syrien.

Konflikten betyder, at meget infrastruktur er ødelagt, og landets økonomi er helt i bund.

Derfor arbejder ADRA Danmark med rehabilitering af basal infrastruktur og services såsom vand- og kloaksystemer, istandsættelse af skoler samt sundhedsfaciliteter. Derudover tilbyder ADRA mere bløde elementer i form af projekter med f.eks. psykosocial støtte samt uddannelsesprogrammer målrettet børn, som har mistet års skolegang eller aldrig har været i skole på grund af konflikten.

ADRA’s hjælp gavner især de folk, som vender tilbage til deres lokalsamfund efter at have været fordrevet. De er typisk nogle af de allermest sårbare, fordi de vender tilbage til ingenting. Med ADRA’s hjælp er det muligt for dem at vende tilbage til de områder, hvor de oprindeligt kom fra, og genetablere sig.

ADRA Danmark i Syrien siden 2013

ADRA Danmark har ydet akut hjælp og bistand til Syrien siden 2013.

ADRA Danmarks arbejde i Syrien er støttet med midler fra Danida og ECHO.

Læs om vores samarbejdspartnere her.

Syrien

Antal indbyggere: 16.906.283 (2018)

Forventet levealder: 72 år (2018)

BNP per indbygger (USD): (Kendes ikke)

Børnedødelighed (per 1000 levendefødte/året): 14 (2017)

Analfabetisme (over 15 år): 19% (2004)

Danmark

Antal indbyggere: 5.793.636 (2018)

Forventet levealder: 81 år (2018)

BNP per indbygger (USD): 57.545 (2017)

Børnedødelighed (per 1000 levendefødte/året): 4 (2017)

Analfabetisme (over 15 år): 0%

Her hjælper vi

Vil du være en del af vores historie og give andre mennesker et håb? Her kan du læse om nogle af dem, vi har hjulpet.

X

Din browser er forældet!

Du benytter en forældet browser og vil ikke få den optimale oplevelse på siden.

Overvej at hente en af følgende browsere: