Omkring 120.000 mennesker lever på et stort område i det vestlige Uganda, som den ugandiske stat har udlagt til beboelse for flygtninge. Området, der hedder Kyaka II, ligger i Kyegegwa-distriktet. Nu og fremover kan danskere gennem ADRA Danmark donere huse, der bliver bygget her. Som tak modtager du et smukt huscertifikat tegnet af Nicolaj Rasted og en hilsen fra en af de familier, som takket være støtten har fået et trygt sted at bo.
For et menneske, der er flygtet over hals og hoved fra voldtægt, vold eller krig, betyder et hus med et solidt regntæt tag, fire vægge og en låsbar dør, både beskyttelse og en ny begyndelse. Huset tjener som værn mod overgreb, tropevarme og regntid. Ordentlige bolig- og hygiejneforhold frigør tid og kan give mentalt overskud til at dyrke jorden samt tænke i indtjeningsmuligheder.
Når flygtninge ankommer til Uganda, forærer staten dem et jordstykke, men de må selv bygge deres bolig. Denne opgave kan være uoverstigelig for familier med sygdom, handicap eller for mindreårige, der ankommer med yngre søskende uden forældrene. Modtagere af de kommende donorhuse bliver udvalgt blandt disse særligt udsatte mennesker.
Alle mennesker har ret til en værdig bolig!
ADRA Danmark har arbejdet i Uganda siden 1991 og var dengang fokuseret på at levere serviceydelser såsom at bygge skoler og levere brønde. Fokusset er over årene skiftet til kapacitetsopbygning af lokalbefolkningen, så de i højere grad selv identificerer problemer, behov og løsninger.
Din browser er forældet!
Du benytter en forældet browser og vil ikke få den optimale oplevelse på siden.
Overvej at hente en af følgende browsere: