fbpx
06. november 2018

ADRA Danmark ansætter ny kommunikationsmedarbejder

Maria Lykke Andersen er blevet ansat i en stilling som kommunikationsmedarbejder med ansvar for blandt andet ADRA’s sociale medier, pressearbejde og hjemmesideopdatering

Maria Lykke Andersen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og har været vidt omkring med sine evner til at formidle den gode historie. 

Med 16 års erfaring som professionel formidler har hun både arbejdet som klassisk journalist og redaktør, som kommunikationsmedarbejder i kirker, som projektkoordinator for et nyt gymnasium og som underviser på skoler. 

”Uanset hvem der er min arbejdsgiver, handler det for mig om at destillere mig frem til den gode historie, der taler til målgruppen. Når jeg finder frem til essensen, gælder det om at bruge et sprog, der nedbryder barrierer. Her anvender jeg gerne ord, der råber, smager eller lugter af noget.” 

Nødhjælps- og udviklingsarbejde er ikke fremmed for Maria Lykke Andersen. I begyndelsen af året var hun med sin familie i Sydafrika for at besøge en kirke, der har gang i flere hjælpeprojekter lokalt og i andre afrikanske lande.
Før sommeren rejste hun med et team fra hendes menighed til Letland for at dele tøj ud til nogle af Europas fattigste.

Maria omtaler sig selv som et passioneret menneske, der stortrives med at gøre noget, der rykker i andre menneskers liv. 

”Mange i den vestlige verden er trætte af idéen om at støtte ulandshjælp, der fastholder verdens fattige i passiv forsørgelse. Denne negative fortælling er spillevende og kører i ring. Stadig mange er uoplyste, om den måde succesfulde hjælpeprojekter fungerer på i dag. Det vil jeg være med til at lave om på gennem ADRA Danmark,” siger hun.

“Alle har lige ret til at følge og udleve deres egne drømme og evner. Derfor kæmper vi side om side med vores medmennesker for at styrke deres stemme”

X

Din browser er forældet!

Du benytter en forældet browser og vil ikke få den optimale oplevelse på siden.

Overvej at hente en af følgende browsere: