Historien om en mors flugt fra Congo til Uganda

Maisha Sifa Musanganyas mand blev bortført, og hun og børnenes liv var i fare. Efter flugten til Uganda blev livet ikke lettere, men en dag fik hun en god nyhed. Læs Maishas fortælling om sorg, flugt og om den dag, lykken endeligt tilsmilede hende igen, fordi hun fik et hus som ramme for en ny tilværelse

”Har du nogensinde prøvet at blive tortureret?” lyder Maisha Sifa Musanganyas overraskende spørgsmål. Intervieweren kan heldigvis svare nej.

”Mens torturen stod på, ville du i dine tanker overveje alle de ting, du kunne have gjort i dit liv. De præstationer du kunne have ydet. De glæder og oplevelser du har haft, og allerede savner. Under det hele forstår du, at dit liv snart er slut.”

I hovedet nåede Maisha gennem alle disse overvejelser, da hun og manden igen og igen den skæbnesvangre nat i 2019 fik spørgsmålet: “Fortæl os, hvad du ved.” Andet blev de ikke spurgt om. For hende ramte hændelsen som tortur.

Maisha boede dengang i DR Congo med sin elskede familie, der bestod af manden Musa og deres fire børn. Den ene nat bankede rædslen på døren og ændrede alt.

”Vi hørte lyden af ​​mænd, der gik omkring udenfor huset. De bankede på, men gik så bare ind uden at fortælle, hvem de var. Huset blev gennemsøgt, og et kvarter senere var det hele slut. Til skrigene og gråden fra mig og børnene forsvandt de med Musa; min forsørger og beskytter.”

Ny tilværelse i et andet land

Om morgenen anmeldte Maisha bortførelsen til landsbyens leder og til politiet. Hverken på den lokale politistation eller på den centrale var der oplysninger om hendes mand. En eftersøgning gik i gang, men da den efter et par dage stadig ikke gav svar, bad familien offentligheden om hjælp. Da var det, at man fandt Musas døde krop i et buskads. Han var blevet myrdet.

Maisha vidste, at familien var i fare. Hun var overbevist om, at mændene, der havde dræbt hendes mand, ville komme igen; og denne gang efter hende.

Samme aften vandrede hun af sted i mørket med sine børn efter sig – uden en foruddefineret retning. Babyen på fire måneder græd. De bevægede de sig af sted gennem beplantninger, der kunne skjule dem. Alle var rædselsslagne, og smerten over tabet af ægtemand og far var uudholdelig.

Efter fire timers flugt var børnene udmattede. De nåede til en hovedvej, hvor de fik et lift med en lastbil, der fragtede varer til byen Bunugana.

Bunagana i det nordlige Kivu blev trinbrættet ind i Uganda, hvor hun endte i Kyaka II – et område, der er udlagt til flygtninge.

De blev registreret og tildelt et sted, hvor de kunne etablere et husly ved brug af en plastikpresenning, som UNHCR uddeler til nytilkomne flygtninge.

”Med hjælp fra omgivelserne fik vi sat det simple telt op, der har huset os gennem de seneste to år. Det har været hårdt. At skaffe mad har været en kamp, og presenningen kunne ikke holde regnen ude. Vores ejendele er blevet skyllet væk flere gange.”

Et glimt af håb

”En dag, da jeg sad og tilberedte et lille måltid mad, kom nogle ADRA Uganda-medarbejdere forbi. De talte engelsk og pegede i min og børnenes retning. Jeg spekulerede over, hvad de talte om. En uge efter tilbød de mig at bygge et rigtigt hus til os. Jeg troede, jeg drømte.”

Maisha havde selv flere gange forsøgt at skaffe penge til at kunne bygge et ordentligt husly, men forgæves.

”Jeg har ikke ord for, hvor taknemmelig jeg er. Uden at betale en krone selv, er mine bekymringer blevet udslettet. Mange gange har jeg set ADRA’s biler i Kyaka II, men jeg var ikke forberedt på, at også jeg en dag ville få hjælp. Tak til donorerne.”

Klik her og se, hvordan du kan støtte flygtninge i Uganda

Læs mere om husprojektet i Uganda her