(Foto: ADRA)

19.12.2019

Nødhjælp til Sydsudan efter oversvømmelser

Intens regntid i Sydsudan har fået floder i den nordlige del af landet til at gå over sine bredder. Tæt på en million mennesker har brug for nødhjælp i form af blandt andet mad, rent vand, ly til at overnatte i og adgang til lægehjælp. ADRA Danmark sender omkring 330.000 kroner af sted som hjælp. Pengene indgår i en større nødhjælpspulje

ADRA Danmark støtter et akut behov for nødhjælp i Sydsudan med lige knap 330.000 kroner. Vores bidrag er med til at afhjælpe konsekvenserne af de oversvømmelser, der i perioden juni-oktober 2019 har berørt mere end 900.000 mennesker i det nordlige Sydsudan.

Intens regn og floder, der løber over sine bredder, har i stort omfang ødelagt afgrøder, hytter og infrastruktur i denne del af landet. ADRA er allerede til stede i størstedelen af de ramte områder. Her støtter organisationen skoler og arbejder med beskyttelse af børn

I forvejen sårbare mennesker
Mange af de berørte mennesker er internt fordrevne og flygtninge, som i forvejen har behov for humanitær hjælp. De fleste bor midlertidigt i kollektive centre eller under åben himmel.

De har brug for mad, presenninger, moskitonet, tæpper, hygiejnepakker og fiskeredskaber, så de kan skaffe mad nu, hvor afgrøder er blevet ødelagt.

ADRA Danmarks bidrag skal primært dække de behov, som ikke omfatter maduddeling. Vores del af hjælpen når ud til 1.360 sårbare familier, cirka 8.160 mennesker. Pengene indgår i en større pulje på i alt 1.344.480 millioner kroner, som andre ADRA-kontorer i verden også bidrager til.

X

Din browser er forældet!

Du benytter en forældet browser og vil ikke få den optimale oplevelse på siden.

Overvej at hente en af følgende browsere: