”Før kunne jeg hverken forstå følgesedler på medicin eller regne priser ud, når jeg forsøgte at gøre forretninger,” fortæller Patuma Semista, 53 år. Hun bor i landsbyen Mangamba i det sydlige Malawi og er mor til otte børn.
Patuma var analfabet, indtil hun for et par år siden blev en del af ADRA’s program. Listen over forspildte muligheder og nedværdigende oplevelser i hendes liv var lang. Hun var konstant belastet af bekymringer og frustrationer og var med egne ord ekstremt fattig.
Børnene fik næringsfattig mad, fordi Patuma dengang var afhængig af sin mands indtægt. Det betød, at hun for det meste kun kunne regne med den mad, hun selv dyrkede i køkkenhaven. Mellemmænd snød hende, når hun forsøgte at sælge nogle af afgrøderne, og selv i egen familie førte hendes manglende læse- og skrivekundskaber til ydmygelse.
”Min mand fik breve fra andre kvinder, og han lagde dem gerne frem på bordet med drillende bemærkninger om, at jeg jo alligevel ikke kunne læse dem.”
For et par år siden blev Patuma del af en lokal borgergruppe i Mangamba. ADRA opfordrer borgere i vores projektområder til at organisere sig i disse såkaldt Reflect Circles for her igennem at debattere lokale problemer og løsninger på det, der står i vejen for landsbyens udvikling. En af løsningerne er, at så mange borgere som muligt bliver i stand til at læse og skrive. Gruppen udpegede Patuma til at være en af de voksne kursister, der skulle tilegne sig disse færdigheder, og ADRA betalte for undervisningen.
”Efter seks måneder havde jeg lært det, jeg ville,” fortæller Patuma. Første gang, hun fik gavn af sine nye færdigheder, var på hjemmefronten.
”Jeg læste et af de breve, min mand havde lagt frem og brugte situationen til at gå i dialog med ham om hans mangel på respekt. Jeg tror, han har ændret sig.”
Patuma laver nu regnskaber, lægger budgetter og sælger varer fra sin egen butik. Ydermere lønner en udenlandsk NGO hende for at være rådgiver for kvinder, der vil starte egen forretning. Hun har været i stand til at åbne en konto i banken, som arbejdsgiveren krævede for at udbetale hendes løn, og den fungerer nu som opsparing.
”Før regnede ingen mig for noget. Nu er jeg rollemodel, og folk kommer til mig for at blive vejledt. Før kom jeg sjældent uden for min matrikel. I dag rejser jeg flere hundrede kilometer til andre dele af Malawi for at købe udsøgte kartoffelsorter, som jeg tjener godt på at sælge videre hjemme.”
Patumas indtægt er mangedoblet. Børnenes videreuddannelse er sikret, og hun har desuden planer om at bygge et hus til udlejning. Hendes mål er ikke længere at være afhængig af sin mand.
“Alle har lige ret til at følge og udleve deres egne drømme og evner. Derfor kæmper vi side om side med vores medmennesker for at styrke deres stemme”
Din browser er forældet!
Du benytter en forældet browser og vil ikke få den optimale oplevelse på siden.
Overvej at hente en af følgende browsere: