Ole Ramsing, 53 år, ses jævnligt spankulerende glad og tjenestevillig fra kollega til kollega for at servere friskbrygget kaffe rørt op med en vittig bemærkning eller to. Gangen er frisk og vippende på hans godt affjedrende Ecco-sko, og glimtet i hans øjne er med til at sprede en god stemning.
Humørsprederens dage i ADRA Danmark er talte, idet han er ansat som programkoordinator i et barselsvikariat. Indtrykket, han efterlader, er både varmt og respektindgydende.
Ole, der er uddannet antropolog fra Københavns Universitet, er vant til de tidsbegrænsede stillinger.
”Det er et vilkår i en branche med mange projektansættelser,” bedyrer han. På antropologens CV står arbejdspladser som FN, Mission Øst, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Center for Kultur og Udvikling, der blev lukket af den daværende regering i 2015.
Et mere fleksibelt menneske
De forskellige ansættelser har bosat Ole i lande som Mongoliet, Tadsjikistan, Afghanistan, Iran og Pakistan. Hvert sted har han boet mellem et og fire år. Derudover har han rejst på kortere projektbesøg i en lang række asiatiske og afrikanske lande.
Undervejs har han måttet lære russisk for at kunne kommunikere med sine kolleger. Sine persiske og arabiske sprogkundskaber har han med fra årene på universitetet herhjemme.
”Jeg læste oprindeligt arabisk og persisk filologi, men da mit mål var at lære om det moderne Iran, sprang jeg på antropologistudiet.”
Ole holdt dog fast i sprogundervisningen i et par år, inden han udelukkende fokuserede på antropologistudiet.
Antropologens store interesse for Iran opstod, da han efter gymnasiet fik job i Sandholmlejren, og her mødte han en masse iranere. Universitetsstudiet og senere karrierevalg førte dog til et bredere og mere globalt arbejdsområde.
”Det giver mening for mig at arbejde med svage og udsatte grupper af mennesker, og det faktum at jeg har arbejdet og boet i udlandet i mange år gør, at jeg ikke føler mig skråsikker om noget. Jeg er åben for, at der findes mange måder at forstå verden på. At hvad jeg synes er naturligt, ikke nødvendigvis er det for andre og omvendt. Jeg er nok blevet mere fleksibel i min omgang med andre mennesker.”
Celloen som følgesvend
Et særligt musikinstrument kunne have ført Ole ud på en helt anden livsvej. Celloen! Musikkonservatoriet var nemlig den uddannelse, han ønskede allermest lige efter gymnasiet. Ole havde dog spillet på instrumentet i for få år til, at denne vej lå åben.
Til gengæld bød livet i felten på overraskende muligheder.
”Da jeg arbejdede for Mission Øst i Tadsjikistan, var jeg så heldig samtidig at få job som cellist i Tadsjikistans National Opera & Ballet Theater. I Mongoliet fik jeg også mulighed for at spille i Mongoliets Stats Opera & Ballet Theater, mens jeg arbejdede som korttidskonsulent for Dansk Mongolsk Selskab.”
I dag på de hjemlige breddegrader er Ole blandt andet engageret i orkestrene Amatørsymfonikerne og Akademisk Orkester. Stort set alle hans weekender går med at spille koncerter.
Livet synes at have været fuld af eventyr for den midaldrende antropolog. De mange år i udlandet har givet ham utallige venner over hele verden og særligt i Mongoliet, hvor han boede i 4 år. Til gengæld har det været udfordrende at opbygge en familie med den livsstil.
”Mine mange berigende oplevelser opvejer den manglende familie,” siger Ole, der dog har to bonusbørn fra et tidligere forhold.
Et nyt folk at lære om
I ADRA Danmark har barselsvikaren ansvar for projekterne blandt karamojongerne i Uganda, og her kommer hans speciale i ritualer og social forandring fra antropologistudiet i spil.
”Jeg er stadig ved at lære om dette folk. Karamojongerne blev afvæbnet i 2010, og jeg finder det meget interessant at opleve, hvordan det påvirker en krigerkultur, når våbnene bliver taget fra dem. Forholdet mellem mænd og kvinder ændres i takt med, at mændene nu bevæger sig ind på det, der tidligere var kvindernes domæne – nemlig at opdyrke land.”
Ifølge barselsvikaren handler det meste af ADRA Danmarks projekter i Uganda om at udfordre uhensigtsmæssige sociale normer og traditioner. Blandt andet arbejder ADRA med lokalt organiserede borgergrupper, som bliver oplyst om deres rettigheder og landets lovgivning. Derudover bliver de trænet i, hvordan de går i dialog med ansvarlige myndigheder på en konstruktiv måde. Således kan de bedre selv tage hånd om problemer som fx tidlige ægteskaber og voldtægt.
Oles ansættelse stopper til sommer.
“Alle har lige ret til at følge og udleve deres egne drømme og evner. Derfor kæmper vi side om side med vores medmennesker for at styrke deres stemme”
Din browser er forældet!
Du benytter en forældet browser og vil ikke få den optimale oplevelse på siden.
Overvej at hente en af følgende browsere: