Danskere har siden foråret 2020 haft mulighed for at købe hele, halve og kvarte huse til flygtninge i Uganda. Med i donationen af et helt hus på to rum hører frugttræer, såsæd, redskaber, toilet, bad og et brændselsbesparende komfur. Når huset er bygget, får giverne et foto af familien foran boligen.
I december 2020, efter den ugandiske regntids sidste krampetrækninger, går lokale håndværkere i gang med at bygge de huse, som danskere har købt gennem ADRA.
Husene vil blive bygget inden for et stort område i det vestlige Uganda, som den ugandiske stat har udlagt til beboelse for flygtninge. Området, der hedder Kyaka II, ligger i Kyegegwa-distriktet. Her bor lige nu omkring 120.000 mennesker, som hovedsageligt er flygtet fra nabolandet DR Congo. De fleste ankommer til stedet uden ejendele.
Et hus betyder beskyttelse
”Det betyder en kæmpe forskel for disse udsatte menneskers beskyttelse, at de bor under et tæt tag, bag fire solide vægge og en dør, de kan låse. Et rigtigt hus fungerer som et værn mod overgreb, tropevarme og regntid. Ordentlige bolig- og hygiejneforhold frigør tid og kan give mentalt overskud til at flygtningene kan skabe sig deres eget levebrød,” fortæller Laura Nielsen, programkoordinator i ADRA Danmark.
Organisationen ønsker at tilgodese det ugandiske værtssamfund og samtidig sikre kvaliteten af byggeriet. Derfor hyrer ADRA lokale professionelle håndværkere. Når værtsbefolkningen får indtjeningsmuligheder, mindskes potentielle spændinger mellem ugandere og flygtningene.
Projekt ’Køb et hus i Uganda’ bygger videre på mange års succes i Burundi, hvor danske givere og Danida siden 2006 har sikret et ordentligt hjem til 10.412 udsatte burundiske familier.
“Alle har lige ret til at følge og udleve deres egne drømme og evner. Derfor kæmper vi side om side med vores medmennesker for at styrke deres stemme”
Din browser er forældet!
Du benytter en forældet browser og vil ikke få den optimale oplevelse på siden.
Overvej at hente en af følgende browsere: