En af grupperne, der er blevet trænet i fortalervirksomhed

23. oktober 2019

Unge i Yemen sætter dagsorden

I byen Aden lærer unge om, hvordan de positivt kan sætte præg på lokalsamfundet. Blandt andet er det lykkedes en gruppe at få indført gadebelysning for at gøre et boligkvarter mere sikkert for kvinder

Hvis kvinder er særligt udsatte for at blive voldtaget på mørke gader, hvad er da mere nærliggende end at få indført gadebelysning? Den ellers simple løsning er ikke hverdagskost i et krigshærget land som Yemen, hvor offentlig service og infrastruktur er brudt sammen.

Derfor er succesoplevelsen så meget desto større for den gruppe af unge, der har opnået at få opsat gadelamper med solceller på en udvalgt mørk strækning i den udsatte bydel Basateen, Aden. Tiltaget opnåede de efter at være blevet undervist i fortalervirksomhed inden for ADRA’s regi.

Unge for en bedre verden

På trods af krigen er unge yemenitter fuldt på højde med andre af verdens unge, når det gælder om at ville sætte dagsorden for en bedre verden. Mens nogle unge går på gaden i kampen mod klimaforandringerne, kæmper de unge yemenitter for nærområderne i det krigshærgede land.

I Aden styrker ADRA forskellige borgergrupper. Gennem projektet ’Emergency & Resillience building’ bliver grupper blandt andet trænet i at skrive projektforslag til lokale myndigheder.

ADRA arbejder primært med nødhjælp i Yemen. Dog, som i de fleste andre lande vi har projekter i, fokuserer vi også her på at klæde befolkningen på til selv at definere, hvad deres problemer er, og hvordan de bedst løses. I forlængelse heraf bliver yemenitterne støttet i selv at føre planerne ud i livet ved hjælp af lobbyarbejde.

X

Din browser er forældet!

Du benytter en forældet browser og vil ikke få den optimale oplevelse på siden.

Overvej at hente en af følgende browsere: