Støt nu

Katastrofe på Balkan

Borgere i Serbien og Bosnien-Herzegovina har brug for hjælp efter de værste oversvømmelser i 120 år.

"Det hele begyndte tidligt tirsdag morgen kl. 3. Store mængder vand og mudder trængte gennem væggene, og vandet steg hurtigt til 1 meters højde. Vi måtte forlade vores hjem med det samme, og der var ikke tid til at tage noget med. Da vi kom tilbage var huset fyldt med mudder og alle vores ejendele var ødelagt", fortæller Milan Ščekić, som bor i det berørte område nær Beograd i Serbien.

balkan


De voldsomme oversvømmelser på Balkan har især påvirket Serbien og Bosnia-Herzegovina, som har erklæret undtagelsestilstand. Overstrømmende floder er flydt ind i byer og landsbyer, afskåret hele samfund, og jordskred har begravet tusindvis af huse. Hærens helikoptere og redningshold er blevet sendt ud for at evakuere tusinder af strandede beboere, men der er stadig brug for yderligere hjælp. Omkring 3 millioner mennesker er blevet direkte påvirket af katastrofen, hundredtusindvis er blevet evakueret fra deres hjem, og flere områder er stadig utilgængelige.

"Jeg selv har haft elektricitet, men ikke alle var lige så heldige – mange har måttet bo uden varme og med slukkede køleskabe, og endnu flere har manglet adgang til rindende vand. Vi har derfor ikke haft mulighed for at tørre og rense vores hjem, som nu er helt ubeboeligt", fortsætter Milan.

Gennem det internationale ADRA netværk støtter ADRA Danmark de mange ofre for katastrofen. ADRA støtter bl.a. med uddeling af mad, hygiejneartikler og tøj til store dele af den evakuerede befolkning, som har måttet forlade deres ødelagte hjem og midlertidigt bor på krisecentre.

"Vi er nødt til at hjælpe folk efter denne katastrofe. Vi må ikke glemme dem – heller ikke når vandet er væk", siger Zlatko Musija, som tager del i ADRAs hjælpearbejde.

floods4


Du kan støtte ofrene for oversvømmelserne på Balkan ved at overfør til Danske Bank 9570 0008688222. Mærk overførslen "Balkan". Husk venligst at opgive navn, adresse og CPR-nummer, hvis du ønsker at få fradrag i skat.

 

Eller SMS "ADRA 50" til 1414 og støt med 50 kr. - plus sms takst.