Arv og testamente

Når du betænker ADRA Danmark i dit testamente, er du med til at give et værdigt liv til udsatte mennesker verden over

Betænker du ADRA Danmark i dit testamente, går din gave direkte til vores hjælpearbejde, da vi som velgørende organisation er fritaget for arveafgifter til staten. Mens man i nogle tilfælde skal betale en obligatorisk afgift til Skat, er ægtefæller og velgørende organisationer helt fritaget for denne afgift.

At sætte sig ind i alle regler og muligheder kræver tid og ro. Derfor har ADRA Danmark indgået et samarbejde med jurist Josefine Elkjær. Her kan du få udarbejdet dit testamente til halv pris (1.475 kr.), såfremt du ønsker at tilgodese ADRA.

En løsning i alles interesse

Mange ønsker at skrive en organisation ind i deres testamente for derved at støtte organisationens formål og arbejde.

Der er flere måder at gøre dette på. Én af mulighederne kaldes 30 procents-løsningen; en ordning, hvor en eller flere velgørende organisationer indsættes i testamentet til at arve 30% af boet på betingelse af, at organisationerne betaler bo- og tillægsboafgifter for de øvrige arvinger.

Dette kan resultere i en større arv for de øvrige arvinger og er derfor ofte i alles interesse. Samtidig støttes fattige og nødlidende i verden.

Med en donation til ADRA i dit testamente kan du sætte dit aftryk på fremtiden.

Ring eller skriv en mail til Maria Elisabeth Abildstrøm Bøg fra ADRA Danmark, hvis du vil høre mere: 45 58 77 09 eller [email protected].

X

Din browser er forældet!

Du benytter en forældet browser og vil ikke få den optimale oplevelse på siden.

Overvej at hente en af følgende browsere: