FN’s verdensmål

FN’s Verdensmål blev vedtaget d. 25. september i 2015 på topmødet i New York. Her deltog stats- og regeringslederne fra verden over og vedtog i fællesskab FN’s Verdensmålene. Alle som var til stede under denne generalforsamling, gav sin fulde opbakning og der blev givet en lovende hånd på aftalerne til slut. FN’s Verdensmålene trådte i kraft d. 1. januar i 2016, og skal vare indtil år 2030. 

Disse mål blev lavet for at kunne skabe en bæredygtig udvikling i hele verden, hvor ingen bliver ladt i stikken. Målene består af 17 forskellige hovedmål, med 169 delmål inkluderet. Dette skal få verden til at samarbejde, så alle i fællesskab kan opnå de opstillede mål og få bekæmpet de forskellige emner. Under topmødet blev der tilknyttet en indikator til hvert delmål, som landene skal rapportere til hvert år, for at kunne holde øje med, hvordan hvert land klarer sig.

Som nævnt, så findes der 17 forskellige hovedmål, som gerne skal være opfyldt i 2030 ifølge planen. De går blandt andet ud på at afskaffe fattigdom, stoppe sulten, få mindre ulighed i verden, større klimaindsats, forbedre livet på land og jord samt meget mere. Det er altså en række tiltag, der er taget, så man sammen kan få skabt en bedre verden.

Verdensmålsbogen

ADRA Danmark har sammen Verdensmålsbogen udgivet af ADRA Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, DMRU og Folkekirkens Mellemkirkelige Rådmed en række andre kristne organisationer udgivet Verdensmålsbogen. Bogen skal inspirere og engagere kirker og kirkelige organisationer i arbejdet med FN’s Verdensmål. I bogen finder man både forklaringer, teologisk refleksion, spørgsmål til refleksion og debat, bøn og salmeforslag og bogen er således til at bruge direkte i mange sammenhænge. Det kan for eksempel være i studiegrupper, undervisning, andagter, ungdomsgrupper mv. Verdensmålsbogen kan bestilles gratis på [email protected], og den kan læses eller downloades lige her: www.verdensmaalsbogen.dk.

Derudover findes der værktøjer til handling, så I kan tage jeres viden om verdensmålene til det næste niveau. Handlingsmaterialet findes på www.verdensmaaloghandling.dk.

 

Afskaf fattigdom

Afskaf fattigdom

Det første af FN’s verdensmål handler om at afskaffe verdens fattigdom inden 2030. At mindske fattigdommen kræver både bæredygtig økonomisk vækst og en mere retfærdig indretning af landene. De fattige skal have grundlæggende rettigheder og adgang til uddannelse og teknologi, så de kan skabe et bedre liv for sig selv og deres efterkommere. Læs mere om vores arbejde med at afskaffe fattigdom.

Stop sult

Stop sult

Verdensmålet omfatter både stop for tilfælde af akut hungersnød og den mere skjulte sult, hvor millioner af mennesker i mange lande hver dag overlever lige på sultegrænsen, men ikke får tilstrækkelig mad til at leve et aktivt liv. Læs mere om vores arbejde med at stoppe sult.

Sundhed og trivsel

Sundhed og trivsel

Verdensmål 3 sigter mod, at alle mennesker i alle aldre, i alle lande skal sikres et godt helbred. Det skal ske ved at sætte yderligere ind for at redde mødres og børns liv, gøre en ende på epidemier af store smitsomme sygdomme, reducere de ikke-smitsomme sygdomme, og ved at give alle adgang til sygesikring. Sideløbende skal alle have adgang til og råd til at købe vacciner og effektiv medicin.

Kvalitetsuddannelse

Kvalitetsuddannelse

Uddannelse er det grundlag, der både gør os i stand til at forstå og gøre noget ved verdens problemer og samtidig gøre livet bedre for os selv. I nogle udviklingslande er undervisningen dog stadig så ringe, at kun omkring halvdelen af børnene har lært at læse, når de går ud af skolen. Men det bliver langsomt bedre.

Ligestilling mellem kønnene

Ligestilling mellem kønnene

Det femte verdensmål sigter mod, at al diskrimination og vold mod kvinder og piger skal standses overalt i verden, og at kvinderne skal have lige rettigheder til ressourcer som land og ejendom, at deltage i det politiske liv, og ikke mindst bestemme over deres egen krop.

Rent vand og sanitet

Rent vand og sanitet

Ambitionen for Verdensmål 6 er, at alle mennesker skal have adgang til rent drikkevand. Samtidig skal alle mennesker have adgang til ordentlig sanitet og hygiejne. Omkring 946 millioner mennesker er stadig nødt til at besørge på marken eller måske på åben gade, fordi de ikke har andre muligheder. Det er ikke bare ubehageligt, men også med til at sprede sygdomme, der slår mange mennesker ihjel.

Bæredygtig energi

Bæredygtig energi

Når vi i Danmark snakker om bæredygtig energi, handler det ofte om naturenergi frem for kul og olie. Mange steder laver folk stadig mad over åben ild, og her handler det i lige så høj grad om at komme væk fra osende pindebrænde i køkkenet og i stedet lave mad på f.eks. et gaskomfur. Til gengæld stiger andelen af mennesker med adgang til elektricitet, hvilket blandt andet betyder, at skolebørn kan læse lektier.

Anstændige jobs og økonomisk vækst

Anstændige jobs og økonomisk vækst

Når hundreder af millioner af mennesker skal have mulighed for at arbejde sig ud af ekstrem fattigdom, kræver det økonomisk vækst. Der skal være fokus på arbejdstagerrettigheder, så fattige ikke bare får et arbejde, men også værdige og sikre forhold. Der skal slås ned på menneskehandel, og senest fra 2025 skal alle former for børnearbejde helt være stoppet.

Industri, innovation og infrastruktur

Industri, innovation og infrastruktur

Mål nummer ni handler i bund og grund om at få vores samfund til at løbe rundt på en smartere måde. Et af de vigtigste delmål er, at de mindst udviklede lande skal industrialiseres. Det vil sige, at industrien skal udgøre en større del af landenes samlede økonomi, så landene kan skabe flere arbejdspladser lokalt, og beholde en større del af produkternes værdi internt i landet.

Mindre ulighed

Mindre ulighed

Verdensmål 10 sigter både mod at nedsætte den generelle ulighed mellem rige og fattige lande, og mellem mennesker internt i hvert land. Konkret skal det måles på, at indkomsten for de fattigste 40 procent af hvert lands befolkning skal stige hurtigere end gennemsnittet.

Bæredygtige byer og lokalsamfund

Bæredygtige byer og lokalsamfund

Verdensmål 11’s ambition er, at alle mennesker i 2030 skal have adgang til sikre boliger med de nødvendige faciliteter. Transportsystemerne skal opgraderes for at give alle mulighed for at komme omkring uden at forpeste luften med forurening. Og den gennemsnitlige miljøbelastning pr. person skal nedbringes, blandt andet ved at tage fat på en ordentlig affaldshåndtering.

Ansvarligt forbrug og produktion

Ansvarligt forbrug og produktion

Hvis vi for alvor vil gøre noget for at sikre en bæredygtig fremtid, så er det især vores forbrug og produktion, vi skal ændre på. Menneskehedens ressourceforbrug er enormt, men meget af forbruget er rent faktisk helt unødvendigt. Verdensmål 12 har blandt andet som ambition, at det globale madspild skal halveres inden 2030.

Klimaindsats

Klimaindsats

Verdensmål 13 går både på, at vi skal bremse klimaforandringerne, og at vi skal styrke vores modstandskraft mod de forandringer, der nu ikke længere kan undgås. Samtidig skal vi hjælpe udviklingslandene med at reducere deres udslip af CO2, selv mens de opretholder den økonomiske vækst, der skal til, hvis vi skal nå målet om at få alle mennesker ud af ekstrem fattigdom.

Livet i havet

Livet i havet

Livet i havet er langt mere vigtigt for os her på landjorden, end de fleste går og tænker på. Blandt andet kommer omkring halvdelen af luftens ilt fra algerne i havet, og fiskeri giver mad på bordet for omkring tre milliarder mennesker. Verdensmål 14 har blandt andet som ambition at nedbringe forureningen af verdenshavene betydeligt og sætte en stopper for overfiskning.

Livet på land

Livet på land

Verdensmål 15 skal sikre en bæredygtig brug af naturens ressourcer. Det vil blandt andet sige, at vi også fremover skal kunne gå på jagt, fælde træer og fiske, men at det skal ske på en måde, så vi ikke permanent ødelægger den natur, der giver os de muligheder.

Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Det er grundlæggende vigtigt at sætte en stopper for krig, men freden kan ikke stå alene. Alle skal behandles retfærdigt, hvilket især vil sige, at mennesker i alle verdens lande skal leve i retssamfund uden korruption. Vi skal have mulighed for deltage i samfundets beslutninger på alle niveauer. Vejen væk fra vold kommer, når vi alle kan se, at vi selv har en reel mulighed for at skabe os en ordentlig fremtid.

Partnerskab for handling

Partnerskab for handling

Mål 17 handler om samarbejde på tværs af landegrænser, hvor både regeringer, virksomheder, organisationer og helt almindelige mennesker tager målene til sig og arbejder sammen for at nå dem. Den rige del af verden skal holde deres løfte om at give 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst hvert år til at støtte udviklingen i de fattigste lande. Mens udviklingslandene også skal blive langt bedre til at betale for deres egen udvikling og stå på egne ben.

Derfor er målene vigtige for os alle

Vi har alle et ansvar og alle skal tage ansvar, for vores egen adfærd. Mange virksomheder i Danmark, den danske regering og mange i samfundet, gør hvad der skal til, for at få opfyldt målene. Vi skal dog stadig huske at vi hører til i den rige ende af verdenen, og derfor skal vi hjælpe til så meget, som vi overhovedet kan, da vi har flere ressourcer i Danmark end de har andre steder i verden. Alt vores arbejde vil hjælpe de mennesker, som ikke har mulighed for at få mad hver dag, gå i skole, have rettigheder og lignende.

Det er ikke fordi det er forventeligt at alle målene er opfyldt og klaret i 2030, men man skal mere se det som en plan og en guide, som skal overholdes og følges indtil 2030, hvor der så formentlig vil komme en ny plan på bordet igen til de kommende år. Det er umuligt at afskaffe for eksempel fattigdom på kort tid, men hvis alle lande arbejder hen imod de samlede mål, vil dette kunne opnås en dag i fremtiden. Der er efterhånden kommet stor fokus på blandt andet klimaforandringerne og bæredygtighed generelt. Mange flere organisationer arbejder blandt andet i dag på at minimere skrald i havene. Mange af verdens befolkningen kæmper i samarbejde, for at opnå disse mål, så verden kan blive bedre både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Hovedgrunden til at målene skal opfyldes, er at en afslutning af fattigdommen kommer til at mindske uligheden, og dermed fremmes den økonomiske vækst. Der skal arbejdes fælles verden over, så vi kan bevare vores oceaner og skove.

X

Din browser er forældet!

Du benytter en forældet browser og vil ikke få den optimale oplevelse på siden.

Overvej at hente en af følgende browsere: